Uroligheder på asylcenter i Hvide Sande

Midt- og Vestjyllands Politi blev omkring kl. 14.30 i dag kaldt ud til asylcenteret på Tingodden 3 i Hvide Sande.

Den første melding lød på, at mellem 50 og 100 personer var i håndgemæng på centeret.

Da politiet ankom til stedet viste det sig, at der var tale om familiestridigheder. Midt- og Vestjyllands Politi oplyser, at årsagen til stridighederne er endnu ikke klarlagt.

”Der har tilsyneladende været nogle familiestridigheder, som udviklede sig efter frokost i dag. Vi valgte at sende et antal patruljer og roen blev hurtigt genskabt”, siger politiinspektør Claus Nørgaard fra Midt- og Vestjyllands Politi.

danfax:.